Pressemeddelelse:

Uddybende gennemgang af sagerne:

Sagerne opremses efter relevans, ikke i kronologisk rækkefølge.

Jeg har, som aftalt med SKAT ved et møde d. 26. marts 2007, i  foretaget en beregning af hvad jeg ville have taget for bilen i 1986.

Ved begæring om aktindsigt i notatet fra dette møde har jeg erfaret, at et sådant desværre ikke eksisterer.

Denne beregning har Motorstyrelsen tilsidesat, selv skaffet en eksportprisliste, som min kontakt på fabrikken intet kender til. Ingen ved hvilket marked den er beregnet for, det kan meget vel være enten det schweiziske eller det japanske marked, for først i 1988 blev det muligt at registrere en Caterham Seven i eksempelvis Tyskland og der var ingen crashtest, så heller ikke Frankrig var en mulighed.

Man har så kigget på en udbudspris på en Caterham ved at finde en artikel i et bilblad, hvor en af journalisterne skriver at han vil sætte sin til salg for 189.900. Dette lægges ukritisk til grund for beregning af handelsprisen jfr. Den juridise Vejledning, som er et arbejdsdokument oprindeligt udarbejdet af SKAT. Med denne i hånden nægter man at høre på at bilen reelt blev handlet for 145.000.

For at bevise handelsværdien uden afgift finder man annoncer på både tyske og engelske hjemmesider, man konkluderer dog at prisen i Tyskland er urealistisk høj.

Jeg henvendte mig naturligvis til sagsbehandleren, hans første kommentar var, at han ikke ville ændre sin afgørelse fordi han havde brugt meget tid på sagen. Efter en kammeratilig samtale med Jens Otto Størup, hvor jeg fortalte denne at der var ulovligt (udenlandsk) materiale i afgørelsen henvender han sig dog og beder om min dokumentation for nyprisen.

Dokumentation for nyprisen, som fremsendes af mig afvises som værende for ikke registreringsklare biler fordi disse er leveret som kit. Dette uagtet at jeg havde tillagt et beløb til samling af bilerne, som procentuelt var højere end det rettelig burde være idet nutidens biler samles for 7-13% men er mere komplicerede, hvorfor jeg tillagde 10%.

Da jeg udfordrer sagen og spørger til lovgrundlaget for at anvende den udenlandske værdi nægter man at denne er brugt på trods af at der direkte står ”dokumentation for handelsprisen uden afgift”.

Ligeledes spurgte jeg til lovgrundlaget for at benytte udbudsprisen snarere end den opnåede handelspris, her frifinder man sig selv ved at henvise til Den juridiske Vejledning, som dog ikke er lov, men er i overensstemmelse med lovens bogstav om at prisfastsætte efter handelspriser til bruger her i landet. Der står tvært imod at det er handelsprisen, der skal bruges. Tilmed står der "realiserede handelspriser" i den landsretsdom (SKM2007.124.ØLR), som siden er stadfæstet ved Højesteret. (SKM2009.104.HR)

Man fremsender også kopi af en Facebook-annonce, for at dokumentere værdien af en Caterham, hvor den omhandlede bil klart er et falsum og intet har med en Caterham at gøre. Dette undrer mig, når nu Motorstyrelsen ved mere om Caterham, end jeg gør. I annoncen for falsummet, som nu udbydes til 189.000, nævnes der at der en ekstra motor med samt at der er motorer for 180.000. Motorerne er i øvrigt Pinto motorer, som aldrig har være officielt installeret i en Caterham andet end under crashtesten i Frankrig fordi den er tung som et ondt år. Man ville teste de værst tænkelige forhold. Bilen har stået til 249.000 på Gul og Gratis og det har også været nævnt at SKAT har bekræftet at det er en ægte Caterham, hvilket de juridisk ikke kan.

Bilen på Facebook har stået til salg længe, hvilket ignoreres selvom dette må ses som et tegn på, at bilen er urealstisk prissat.

Facebook annoncen fik mig til at søge lidt efter Caterham'er til salg, og sjovt nok dukkede den bil, som man havde brugt som vurderingsgrundlag nu op til en lavere pris end den var annonceret til i den artikel, som man havde anvendt i sin vurdering. Det er styrelsens pligt at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst jfr. officialmaksimen, hvilket man vel kan tillade sig at sige er tilsidesat her.

Igen anvender man, nu på trods af at man er oplyst om den reelle handelspris, ukritisk den annoncerede pris nævnt ovenfor.

Selvfølgelig er min nypris-vurdering også tilsidesat ligesom man også i denne sag ikke anvender den seneste (laveste) udbudspris på sammenligningsbilen.

Bilen var afgiftet af en selvanmelder, som klart havde begået en fejl idet man blot havde sammenlignet med en almindelig Omega 3000. Bilen har kørt langt og er i brugsstand. Den er malet om og fremstår således langt fra i samerstand.

Motorstyrelsen prisfastsætter efter en artikel om en Lotus Omega på et bilblads hjemmeside, hvor man skriver at en sådan er mindst 250.000 værd uden afgift. Problemet er blot, at prisen er fundet på mobile.de og således intet har med den danske handelspris at gøre. Bortset fra dette gør man det rigtige ved at se på afskrivningsprocenten for Lotus Omegaen og så afskriver Opel Omegaen tilsvarende.

Jeg prøver gennem længere til at komme i kontakt med sagsbehandleren telefonisk idet der ikke er en kontakt emailadresse, men først efter næsten to måneder lykkedes det. Svaret var: Vi har brugt rigtig meget tid på bilen, så den vil vi ikke lave om.

Det fremgår ikke af sagen hvordan man har sikret sig, at den pris man nåede frem til var korrekt på anmeldelsestidspunktet. Hvis vi sammenligner med noget, der "er mere værd", jfr. nedenstående sag om en Lotus Omega, end en BMW M5, som er gået amok prismæssigt, skal det naturligvis sikres, at prisen er på anmeldelsestidspunktet og ikke noget der ligner et år senere.

Ved mail d. 11/03/2019 påstås det, at man aldrig alene, eller i overvejende grad, anvender den udenlandske pris til værdifastsættelse, men det er lige præcis hvad der er sket her. Muligvis fordi man ikke har tjekket sin kilde til værdien tilstrækkeligt, men det gør det stadig ikke lovligt kun at anvende hverken en journalistisk pris eller en udenlandsk pris.

Her bliver det rigtig sjovt:

En selvanmelder har for sin ansatte betalt afgift af denne bil fordi der er lang ventetid på svar fra Motorstyrelsen og ejeren vil gerne ud at køre i sommeren. Prisen fastsættes blandt andet med baggrund i en anden Lotus Omega, som har kørt langt kortere (70 vs 150 tusinde km) og generelt er i bedre stand, men som dog giver et praj om værdien på det danske marked. Bilen fastsættes til en handelsværdi på 195.000.

Som i sagen om Opel Omegaen benytter man artiklen fra Bil Magasinet. Ud over denne dokumenteres der med en enlig annonce for en BMW M5 fra 1994, som står til 470.000. Ca. 15 måneder tidligere har SKAT i en sag om en anden Lotus Omega sammenlignet med en M5 til 169.000. Måske er værdien af en M5 gået op til det tredobbelte på et år, men det er ikke dokumentation for, at det samme er sket for en Lotus Omega.

Man sammenligner med Alpina B10, konstaterer at der ingen er til salg men, udokumenteret, at en Alpina B10 er mere værd end en BMW M5. Lotus Omegaen sættes til 517.000.

Denne pris var i overvejende grad fundet ved at anvende den ovenfor nævnte journalistiske - og udenlandske pris.

Anmelders Lotus Omega priseksempel afvises som værende i ikke registreringsklar stand idet den har en mindre kosmetisk skade på bagkofangeren og trænger til bremseservice. Desuden konstateres det, at det er usandsynligt, at en speciel bil har tabt 85% værdi.

Da afgørelsen påklages sammenlignes med den Alpina B12, der står til salg til 300.ooo. En Alpina B12 havde en nypris på 1.888.000, hvilket svarer til 84% Hvis afskrivningsmetoden skitseret ovenfor var banyttet, ville man have endt på 196.000, men i stedet konstateres det blot, uden dokumentation, at en Lotus Omega er mere værd end en Alpina B12, hvorfor værdien sættes til 325.000

De fleste, der ved bare lidt om biler, vil normalt mene at en BMW har højere prestige end en Opel og derfor har en Alpina, baseret på en BMW, større prestige end en Lotus, baseret på en Opel.

Den unge mand, som gerne ville ud at køre i sommer kom således til at betale ekstra ca. 75.000 ekstra på grund af noget, der ikke er dokumenteret og som i vidt omfang har grund i en udenlandsk pris.

Her har man ikke fundet biler med dansk afgift, men alene sammenlignet med tre biler uden afgift. Disse har man så tillagt dansk afgift og sagt at det er prisen. Problemet er bare at man ikke kan forvente at en bil automatisk får den værditilvækst det koster i afgift. Mange specialbiler er billigere i Danmark med afgift end i Tyskland, hvor der naturligvis ikke er dansk afgift på bilen. Den ovenfor nævnte Alpina B12 står til 40.000 Euro på mobile.de, selvom der er betalt dansk afgift af bilen. Da denne kan trækkes ud kan bilen altså indbringe langt mere ved salg til udlandet end lokalt i Danmark.

Når Motorstyrelsen dømmer en bil til ikke at være registreringsklar fordi den skal samles, hvilket den har fået et pristillæg for, hvordan kan man så kalde en bil uden afgift registreringsklar?

Til brug for værdifastsættelse af to af disse er anvendt leasingbiler, af hvike der ikke er betalt fuld afgift. Der kan argumenteres for, at grunden til at biler leases er, at enten vil ingen betale udbudsprisen eller også har de ikke midlerne til at betale prisen. I begge tilfælde ville dette reflekteres på handelsprisen.

Bilen blev værdisat af SKAT på baggrund af købsprisen i England. Sagen kom til Motorankenævnet og siden til Landsskatteretten, hvor min vurdering blev tiltrådt.

Sagen ved Motorankenævnet var en farce, hvor der blandt andet blev sammenlignet med en Donkervoort (En hollandsk kopi) som var annonceret som en Lotus Seven fra 1972. Jeg underminerede mildt sagt sagen ved Motorankenævnet, alligevel fastholdt man sit forslag til en afgørelse. Da dette undrede mig bad jeg om aktindsigt. I første omgang fik jeg  ikke alt materiale, jeg kunne identificere at en liste over registrerede Caterham’er ikke var med i aktindsigten. Der var ingen dokumentfortegnelse og man nægtede mig aktindsigt i det materiale jeg havde afleveret ved mødet i ankenævnet.

Jeg påklagede dette, fik oversigten over registrerede biler, men stadig ingen dokumentfortegnelse. Jeg påpegede derfor en gammel kendelse fra Landsskatteretten, af hvilken det fremgik, at om end der ikke var fastsat egentlige regler om dokumentfortegnelser, så burde den som et led i god forvaltningsskik være der jfr. Folketingets Ombudsmands beretning fra 1993 på side 294ff. Ikke så længe efter fik jeg en fortegnelse, men der stod blot ”Dokumenter fremlagt af klagers rep. ved fremmøde.” Intet om indhold og intet om antal sider. Jeg måtte stadig ikke se hvad jeg selv havde tilført sagen.

Dette gik også til Landsskatteretten, hvor konklusionen var at en borgers ret til aktindsigt ikke er begrænset af, at det er sagsakter, man selv har tilført sagen. Om dokumentfortegnelsen skrev Landsskatteretten: ”Dokumentet fremstår efter Landsskatterettens opfattelse som et papir udarbejdet til lejligheden uden angivelse af, hvorfra dokumentets oplysninger stammer”.

Hvem sagde dokumentfalsk? Husk lige at Motorankenævnets sekretariat var drevet at SKAT før de kom under Landsskatterettens sekretariat!

Ud over dét manglede der naturligvis de væsentligste af mine dokumenter, som underminerede sekretariatets fremstilling.

Jeg påklagede sagen til SKATs retssikkerhedschef, som ikke fandt problemer i sagsbehandlingen!

Jeg købte denne bil for ca. 10.000 i England og bad om bindende svar, hvor jeg spurgte om man, når nu der ikke var nogle højrestyrede Audier til salg i Danmark, også skulle bruge den Engelske værdi af bilen til at finde den danske værdi. Dette skulle man ikke, SKAT fastsatte den til 75.000 (en tilsvarende venstrestyret kostede på det tidspunkt ca. 100.000).

Vi var, naturligvis, enige om, at man ikke kan bruge den udenlandske pris til at værdifastsætte en bil i Danmark. Det er soleklart, at der i loven står at det er prisen ved salg til bruger i Danmark. Dette er også prøvet i Højesteret, hvor en borger havde taget sin BMW med hjem fra Belgien og påstod at det var hans indkøbspris der gjaldt. Nix, nej og vi trækker dig hele vejen gennem systemet.

Vi var ikke helt enige om værdien af bilen, så først Motorankenævnet, som satte den op til 85.000 siden Landsskatteretten, som satte den ned til 50.000. Bilen havde imidlertid stået ubenyttet udendørs så længe at den skulle have haft den store tur med bremser, sovs og kartofler, hvilket jeg skønnede ikke at være rentabelt.

Bilen havde opfyldt sit formål: Det var bevist at der blev talt med to tunger afhængigt om hvorvidt den udenlandske pris ville tvinge afgiften op eller ned.

Nu nægter Motorstyrelsen at der er lighed mellem en Caterham og en højrestyret Audi fordi der venstrestyrede Audier til salg på det danske marked, men jeg forstår ikke at man gang på gang kan bruge den engelske pris på en Caterham men ikke på en Audi til det engelske marked.

Denne sag var en ren farce. Motor i Odense prisfastsatte den. Under sagen sagde en medarbejder ”Nu må vi jo se om ikke afgiften på sådan noget legetøj skal gå op”.

Motor i Odense indhentede en pris i England, som jeg ikke kunne genkende. Jeg fremlagde priser fra eksportdirektøren og blev siden bakket op at den nye ejer af fabrikkens direktør. Sagen huserede i over fire år, og endte med en sejr til os ved Landsskatteretten. Jeg brugte i alt over 1200 timer på sagegn, ikke mindst på grund af det dengang nye enhedstelefonnummer til SKAT, som kostede mig næsten 300 timer fordi det virkede lige så godt som EFI. Efterfølgende spurgte jeg forsigtigt om ikke de skulle betale for noget af min tid som sagkyndig rådgiver. Nej var svaret, for du er ikke uddannet jurist eller revisor, så selvom du har høj faglig vidne om Caterham Seven tilhører du ikke kredsen af omkostningsgodtgørelsesbetettigede personer. Tak for det. Hvis ikke det var fordi min far på det tidspunkt lige havde haft en blodprop i hjernen og var blevet dybt dement ville jeg have taget sagen til Menneskerettighedsdomstolen fordi jeg ser det som diskrimination på grund af social status. I stedet meddelte jeg daværende skatteminister Kristian Jensen at han fra nu af skulle forvente at der var nul-tolerance overfor SKAT.

Jeg har nu proces-erfaring ved Landsskatteretten, så jeg kan ikke længere nægtes at tilhøre den elitær kreds af omkostningsgodtgørelsesberettigede.